Folkedans
Familiens store interesse er folkedans. Anine har danset siden hun var 8 år og Jan siden har var 18, men allerede som barn var han med sine forældre. Denne interesse følger også vores piger, da de naturligvis er med os når vi er ude at danse. De elsker at danse og vi danser til familiedans og også en masse hjemme i stuen.
Det var gennem folkedansen vi fandt hinanden - En rejse til Qatar i Mellemøsten med Rejseholdet blev starten på vores fælles rejse gennem livet.
Vi har i flere år deltaget i Danmarksmesterskaberne i folkedans og har vundet både bronze- og sølv medalje i pardans. Guldmedaljen har vi desværre til gode endnu.
Jan har gennemført Danske Folkedanseres instruktøruddannelse og er til daglig instruktør i Aabenraa. De seneste år har vi begge været instruktører på flere opvisningshold, senest har vi stået for den store stadionopvisning til DGI landsstævnet 2009 og var landsdelsinstruktører til samme stævne samt til DGI landsstævnet i Esbjerg i 2013, og til DGIs danselandsstævne i Lemvig i 2014. Vi har bl.a. også været instruktører på et DM-hold 2 år i træk.
Anine laver gerne workshops for børn med sang, dans og rytmik - det kunne være i børnehaven, skolen eller hvor man ellers kunne tænke sig det.
Jan blev i 2013 valgt som formand for Landsforeningen Danske Folkedansere (LDF), og lægger en masse arbejde i det organisatoriske arbejde.
Hvis du har brug for et festligt indslag til din næste familiefest, firmafesten, polterabend eller som teambuilding så kommer vi gerne og laver en workshop. Vi har gennem de seneste år lavet workshops i mange forskellige sammenhænge.
Du er velkommen til at kontakte os hvis du vil høre mere om hvordan vi kan bidrage til dit næste arrangement.